om mia
Jeg brænder for at hjælpe andre til at få det bedre. Jeg er hjælpsom og omsorgsfuld af natur og med Kranio-Sakral Terapi teknikker, kan jeg hjælpe dig til at få det bedre i krop og sind.
Jeg brænder for at hjælpe andre til at få det bedre. Jeg er hjælpsom og omsorgsfuld af natur og med Kranio-Sakral Terapi teknikker, kan jeg hjælpe dig til at få det bedre i krop og sind.
Min Første Oplevelse med Kranio-Sakral Terapi
Jeg stiftede bekendtskab med Kranio-Sakral Terapi for en håndfuld år siden, da min ældste datter fik behandling, som følge af uro i kroppen og søvnvanskeligheder. Hun havde god hjælp og effekt af Kranio-Sakral Terapien, og jeg har også selv mærket på min egen krop, hvilken forskel Kranio-Sakral Terapi gør for mit velbefindende.
En Stressfuld Periode i Mit Liv
Jeg havde en længere periode i livet med en alt for hektisk hverdag, og en sygemelding med stress som følge deraf. Behandling med Kranio-Sakral Terapi blev bl.a. den hjælpende hånd, jeg havde brug for, for at finde mig selv igen – både fysisk og mentalt. Det var derfor oplagt at skifte erhverv, og samtidig forfølge min passion for at hjælpe andre, hvormed jeg samtidig kunne hjælpe mig selv til en mere meningsfyldt hverdag. Jeg uddannede mig derfor til Kranio-Sakral Terapeut.
Skiftet til en Meningsfyldt Karriere
Jeg brænder for at hjælpe andre til at lande et bedre sted i livet. Jeg har et særligt kendskab til og erfaring med behandling af kvinder, som alt for længe har været mentalt overbelastede, stressede og har eller har haft angst. Jeg trækker også på mine egne livserfaringer med en hverdag og et liv som mor/bonusmor til tre børn.
Min Passion for at Hjælpe Andre
Jeg er som person hjælpsom og omsorgsfuld, og det bruger jeg helt naturligt i mine behandlinger. Mit fokus er at hjælpe andre til at få det bedre. Jeg finder glæde i mit arbejde med Kranio-Sakral Terapien, da jeg kan se, at mine klienter har gavn af mine behandlinger.
Åbning af min klinik
Jeg åbnede min klinik i oktober 2021, med det formål at hjælpe og gøre en forskel for de mennesker, som kommer hos mig i klinikken. Jeg sætter en stor ære i at hjælpe og gøre en forskel for andre.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.